Beskæftigelsesministeriet: Lovforslag om løngennemsigtighed sendt i høring

Beskæftigelsesministeriet har den 26. februar 2026 sendt lovforslag om ændring af ligelønsloven i høring.
Nyhed
Ansættelsesret

Lovforslaget skal implementere EU’s direktiv om løngennemsigtighed (EU 2023/970) og indebærer markante krav til virksomheder.

Forslaget skal styrke forpligtelsen til lige løn for mænd og kvinder for samme eller værdilignende arbejde og indeholder blandt andet regler om:

  • løngennemsigtighed i rekrutteringsprocesser
  • medarbejderes ret til lønoplysninger opdelt på køn for sammenlignelige funktioner
  • skærpede krav til objektive lønkriterier
  • øgede dokumentations- og håndhævelseskrav

Høringsfristen er den 27. marts 2026, og vi følger udviklingen tæt.

Regeringen lægger i høringsudkastet op til ikrafttræden den 1. januar 2027, hvilket er senere end EU’s generelle implementeringsfrist i juni 2026. Tidspunktet kan dog ændre sig i den videre lovproces.

Har du spørgsmål til, hvad lovforslaget kan betyde for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte en af vores ansættelsesretslige specialister; partner Michael Møller Nielsen og associeret partner Julie Flindt Rasmussen.

Læs mere om løngennemsigtighedsdirektivet

Vi har tidligere skrevet om løngennemsigtighedsdirektivet og de forventede konsekvenser for danske arbejdsgivere:

Læs lovforslaget